mandag den 30. januar 2017

På marked i Sumbawanga + opdatering

Hej alle!
Nu har jeg snart været i Tanzania i 2 uger. Jeg er begyndt at vænne mig til at være hernede, men det hele føles stadig meget nyt. I sidste uge var vi blandt andet på markedet, for at kigge på tøj. Anne, Karoline og jeg købte noget stof, som vi skal have syet om til tøj. Det er noget helt andet at gå rundt på et marked i Sumbawanga end at gå rundt i et center derhjemme. Der er så mange forskellige indtryk, og mange ting at kigge på. Der er to forskellige markeder her i Sumbawanga, der et ét der hedder Mandela markedet, og så et andet der hedder Subakubwra markedet. Jeg har været begge steder, og det er en oplevelse at være på marked.
 Her på markedet kan man købe alt muligt forskelligt. Men særligt tøj og stoffer. Det er super spændende at kigge på alt det de sælger hernede. Tingene er meget billige. 1000 tanzanianske shilling svarer til bare 3 kr. Så det er bestemt muligt at få noget for pengene. Vi plejer at tage en piki piki (motorcykel) eller en barachi (lille bil/vogn) ned i byen. Det koster omkring 2000 shilling.
 Her ses en masse tøj på markedet. De hænger meget af tøjet frem så man kan se det, men der er også meget tøj inde i butikken. De elsker tøj med masser af farver, så man skal endelig ikke gå i sort tøj. Jo flere farver jo bedre hernede!

I går var vi i kirke. Kirken er oppe på børnehjemmet, og hver søndag er der gudstjeneste. Resten af tiden bliver lokalet brugt for spisesal og til andre ting. Gudstjenesten i går tog 3 1/2 time, så det var en meget lang gudstjeneste, især når man ikke forstår særlig meget swahili. Der er altid fire forskellige kor som synger sange, så det er meget festligt. Det er noget helt andet at være i kirke her, end i Danmark. Man sidder på rækker i plastikstole, folk kommer for sent, børnene sidder på gulvet, og der er fire præster! Næste gang håber jeg dog at gudstjenesten bliver lidt kortere. ;-)

I dag var jeg nede og besøge gadedrengene. Hver mandag og torsdag har byens gadedrenge mulighed for at komme ned i Knuds hus. Her kan de få vasket deres tøj, bade og få noget mad. Det er nogle hårde drenge, og livet på gaden er helt sikkert ikke let. Men de har stor glade at komme i Knuds hus. Det var meget hyggeligt at være dernede, glæder mig til at jeg kan noget mere swahili så jeg kan snakke mere med dem.

 Karoline og jeg er stadig glade for at være hernede. Det er en oplevelse for livet at være her i Tanzania :-) Håber at i alle har det godt i Danmark, og at i synes det er sjovt at læse mig blog!

fredag den 20. januar 2017

Ankommet til Peters House

Hej Alle!

Nu kommer det første blogindlæg fra Tanzania. Vi tog af sted d. 17/1, og kom her til Peters House d. 18/1. Karoline og jeg fløj fra Kastrup Lufthavn til Amsterdam klokken 6 om morgenen. Vi mødtes med Anne, Ole og Martin I Amsterdam, herfra tog vi et fly til Dar Salaam. Det tog over 10 timer at flyve derhen, vi blev også en time forsinkede fordi døren til flyet var gået i stykker. Men det var også meget hyggeligt at flyve. Karoline og jeg så film, snakkede, og vi fik også sovet lidt. Det er helt nyt for os begge to at rejse alene uden forældre eller en lærer til at tage ansvaret. Heldigvis gik det efter planen.

Vi ankom derfor først til Dar klokken halv 12 om natten. Da vi så endelig kom til Dar, skulle vi have vores visum ordnet. Det tog lang tid, så vi var først henne på vores lufthavnshotel klokken 1 om natten. Vi gik i seng med det samme, og næste morgen kl 4:45 tog vi igen til lufthavnen for at nå vores fly til Mbeya. Da vi kom til Mbeya skulle vi med bus til Sumbawanga. Det tog 6 timer, så da vi kom frem var vi ret trætte. Vi blev budt velkommen af de andre volontører og missionæren Knud. Vi hilste på børnene, og vi fik også ordnet vores simkort, så vi kunne have internet. Vi gik tidligt i seng, og sov i næsten 12 timer. Det var godt at få sovet ud efter en lang rejse :-)

I går havde vi også en stille dag, vi var nede på markedet for at købe mangoer og grillede majskolber. Senere snakkede vi med børnene, de elsker at bruge min telefon til at tage billeder på og hører musik på især snapchat synes de var sjovt. Om aftenen tog vi ud og spise. Vi var sammen med de volontører som i dag er rejst videre til Sikonge.




I dag er vi startet på Swahili undervisning. Vi har en lærer der hedder Angelo, som er en pensioneret lærer. Han er meget flink, men hold nu op det er er en udfordring at lærer Swahili. Det er svært at forstå hvad børnene siger, så håber virkelig at jeg hurtigt kan lære sproget. Vi havde undervisning i dag i næsten 4 timer, så jeg er godt træt i hovedet. Det er også spændende at lærer et nyt sprog, men også lidt hårdt fordi det er så anderledes fra Dansk.

Men alt i alt har jeg det godt. Det er meget spændende at være her, og glæder mig at til at se hvordan denne rejse kommer til at være. Jeg er bare taknemmelig for at jeg har det godt, jeg er ikke blevet syg så det er dejligt. Tak fordi i læser med derhjemme, det er jeg meget glad for :-)