onsdag den 15. marts 2017

Hej alle!

Så er der endnu en opdatering her fra Peters House. Jeg har det godt, og er fortsat glad for at være her. Jeg synes at jeg føler mig mere hjemme her, og har fundet mine egne rutiner. Børnene er super søde, og det er dejligt at man efterhånden får et tættere bånd til dem. Som jeg skrev i sidste indlæg har vi en hverdag her på Peters House. Vi har morgenmøde (Scrum) hver morgen klokken 9, hvor vi
mødes med de andre ansatte. Her fortæller vi hvad vi skal lave den dag, og hvis der ellers er nogle informationer som alle skal have. I sidste weekend klippede børnene i aviser og klistrede det på papir. Det var en sjov aktivitet og mange af børnene var med. Der er billeder af det på Peters House facebook side. TJEK DEN UD HER: https://www.facebook.com/Peters-House-Tanzania-677448755617247/?fref=ts


På søndag tager Karoline, Martin, Anne og jeg til Katawi Nationalpark. Her skal vi på safari tur i to dage. Jeg glæder mig rigtig meget til at se alle de vilde dyr. Det bliver en rigtig fed oplevelse håber jeg. Vi tager fasted søndag morgen, og så skal vi på den første safari tur søndag eftermiddag. Vi overnatter på en lodge tæt ved nationalparken. Mandag tager vi igen på en safari tur, bare om morgenen. Jeg skal selvfølgelig nok lægge billeder op fra turen, når jeg kommer hjem.

Tirsdag morgen tager Karoline og jeg en bus fra Sumbawanga til Dar es Salaam. Den tager over et døgn, men det er den billigste løsning. Hvis vi skulle med fly skulle vi også have en ekstra overnatning i Dar es Salaam inden vi kunne komme til Zanzibar. Hvis alt går vel er vi så i Dar, onsdag formiddag. Herfra tager vi så en færge til Zanzibar. Vi har bestilt et lækkert hotel, der hedder Chwaka Bay Resort. Senere skal vi så til Nungwi oppe nord på. Vi skal også være nogle dage i Stonetown, inden vi tager tilbage til Dar es salaam for at være nogle dage. Jeg håber på at det bliver en rigtig god ferie. Glæder mig til at se noget mere af Tanzania.

Jeg har taget nogle forskellige billeder af børnene som jeg synes i skal se :)
 Børnene synes det er rigtig sjovt at tage billeder på telefonen. De elsker også at spille spil på ens telefon. Så jeg er nødt til at lave regler for hvor længe de må spille, ellers ender det med at de spiller spil i flere timer.

 Den søde pige i den lyserøde trøje er en pige fra byen, og hun synes lige hun skulle tegne med kuglepen på hele min arm ;-) Det er altid sjovt at være sammen med børnene. De synes også det er sjovt at være på snapchat.


//Hannah

lørdag den 4. marts 2017

Hverdagen på Peters House

Hej alle!

Så er jeg klar med en ny opdatering her fra Tanzania. Jeg har det godt, og er ved at føle mig hjemme her på Peters House. Jeg er kommet ind i en rutine og hverdagen er så småt ved at indfinde sig.
Om mandagen har jeg undervisning om morgenen med Christina Mdogo. Her underviser vi Alfonsi, Josef Mdogo og Salome I engelsk. Vi lærer dem at sige hvad farver, dyr osv. hedder på engelsk. Det er fedt når man føler at børnene gør fremskridt og at de kan huske det vi lærer dem. Om eftermiddagen underviser jeg Georgina, Adjuai og Agatha I engelsk. De er nogle søde piger, og selvom de ikke helt forstår alt hvad vi prøver at lærer dem. Om tirsdagen underviser vi matematik. Vi lærer dem om + og -. Vores undervisning er et supplement til den undervisning de får I skolen. I Tanzania er der meget udenadslære i skolen, så ofte er der bare en lærer som skriver på tavlen, og så skal børnene ellers bare skrive af. Det er ikke den bedste form for læring, så derfor underviser vi dem også. Onsdag har vi ikke undervisning, der plejer vi at lave en aktivitet med børnene fx lave perlehalskæder eller tegne. Om torsdagen underviser vi igen børnene i engelsk. Fredag, lørdag, søndag, er det forskelligt hvad vi laver. Men vi prøver på i weekenden at få slappet af og ladet op. Om søndagen er der gudstjeneste fra 10-12.30, og det er altid meget festligt.

I sidste weekend havde vi besøg af Martin og Anne fra Kipili. Vi var nede på Katandala børnehjemmet så Martin også kunne se det. Her snakkede og legede vi med børnene. De er super søde, og det er tydeligt at de har brug for den ekstra opmærksomhed. Om aftenen fik vi lækker pizza, og ellers hyggede vi os bare sammen. Søndag var vi I kirke, og om aftenen inviterede Knud alle os volontører ud og spise. Vi fik lækker steak og pomfritter. Vi ventede i en 1½ time, men det var ventetiden værd.  Vi får ikke kød så ofte, så når vi får det nyder vi det virkelig. Mandag tog Martin og Anne tilbage til Kipili. Det var hyggeligt at have besøg af dem. Knud er nu rejst til Danmark hvor han skal være i 6 uger. Jeg håber at han får nogle gode uger i Danmark.


Her billeder fra vores restaurant besøg. Knud inviterede os alle på restaurant og det var super lækkert at få en god steak og nogle pomfritter. Som skrevet tidligere ventede vi I lang tid på maden, men den var super lækker. Vil gerne derhen igen :)
  De søde piger Georgina, Adjuai og Agatha sammen med Karoline. Det er super dejligt at børnene gerne vil være sammen med os. Det varmer mig om hjertet når børnene spørger efter mig. Det er dejligt at de godt kan lide én, også selvom man ikke snakker særlig godt swahili.

Søde piger!

 Håber at I synes det er sjovt at læse med her på bloggen :) Jeg nyder mit ophold her I Sumbawanga, er så glad for at jeg valgte at tage af sted. Håber i har det godt i Danmark.

//Hannah