fredag den 20. januar 2017

Ankommet til Peters House

Hej Alle!

Nu kommer det første blogindlæg fra Tanzania. Vi tog af sted d. 17/1, og kom her til Peters House d. 18/1. Karoline og jeg fløj fra Kastrup Lufthavn til Amsterdam klokken 6 om morgenen. Vi mødtes med Anne, Ole og Martin I Amsterdam, herfra tog vi et fly til Dar Salaam. Det tog over 10 timer at flyve derhen, vi blev også en time forsinkede fordi døren til flyet var gået i stykker. Men det var også meget hyggeligt at flyve. Karoline og jeg så film, snakkede, og vi fik også sovet lidt. Det er helt nyt for os begge to at rejse alene uden forældre eller en lærer til at tage ansvaret. Heldigvis gik det efter planen.

Vi ankom derfor først til Dar klokken halv 12 om natten. Da vi så endelig kom til Dar, skulle vi have vores visum ordnet. Det tog lang tid, så vi var først henne på vores lufthavnshotel klokken 1 om natten. Vi gik i seng med det samme, og næste morgen kl 4:45 tog vi igen til lufthavnen for at nå vores fly til Mbeya. Da vi kom til Mbeya skulle vi med bus til Sumbawanga. Det tog 6 timer, så da vi kom frem var vi ret trætte. Vi blev budt velkommen af de andre volontører og missionæren Knud. Vi hilste på børnene, og vi fik også ordnet vores simkort, så vi kunne have internet. Vi gik tidligt i seng, og sov i næsten 12 timer. Det var godt at få sovet ud efter en lang rejse :-)

I går havde vi også en stille dag, vi var nede på markedet for at købe mangoer og grillede majskolber. Senere snakkede vi med børnene, de elsker at bruge min telefon til at tage billeder på og hører musik på især snapchat synes de var sjovt. Om aftenen tog vi ud og spise. Vi var sammen med de volontører som i dag er rejst videre til Sikonge.




I dag er vi startet på Swahili undervisning. Vi har en lærer der hedder Angelo, som er en pensioneret lærer. Han er meget flink, men hold nu op det er er en udfordring at lærer Swahili. Det er svært at forstå hvad børnene siger, så håber virkelig at jeg hurtigt kan lære sproget. Vi havde undervisning i dag i næsten 4 timer, så jeg er godt træt i hovedet. Det er også spændende at lærer et nyt sprog, men også lidt hårdt fordi det er så anderledes fra Dansk.

Men alt i alt har jeg det godt. Det er meget spændende at være her, og glæder mig at til at se hvordan denne rejse kommer til at være. Jeg er bare taknemmelig for at jeg har det godt, jeg er ikke blevet syg så det er dejligt. Tak fordi i læser med derhjemme, det er jeg meget glad for :-)




1 kommentar:

  1. Ej hvor er det godt at hører at jeres lange rejse er gået godt! Det er virkelig så spændende at følge med her på bloggen og høre om en helt anden verden. Tror på at i nok skal komme godt efter dét med sproget. Trods alt kommer i til at høre det hver dag. Er så glad på jeres vegne, at i kommer ud og oplever noget helt andet. Knus og kram fra søborg

    SvarSlet